Handelsbetingelser

AD CUT APS

GENERELLE HANDELSBETINGELSER

 

1. AFTALEN

1.1 AD Cut ApS (i det følgende benævnt “Selskabet”) og kunden (i det følgende benævnt “Kun-den”) er enige om at anvende disse Generelle Betingelser ved enhver levering, herunder be-handling og/eller bearbejdning, af produkter (herefter benævnt som “Produkter”) fra Sel-skabet til Kunden. Afvigelser fra de Generelle Betingelser kan ikke finde sted medmindre det er aftalt skriftligt.

1.2 Specielle købsbetingelser eller specifikke krav til Produktet fra Kundens side, anført i eksem-pelvis Kundens ordreafgivelse eller i Kundens generelle købsbetingelser, er ikke bindende for Selskabet, medmindre Selskabet skriftligt har erklæret sig indforstået med de pågældende specifikke krav.

 

2. PRISER, BETALINGSBETINGELSER OG AFBESTILLING

2.1 Alle priser er opgivet eksklusive transport, moms og andre skatter og afgifter, som Selskabet er pligtig at opkræve hos Kunden.

2.2 Betalingsbetingelserne er netto kontant 8 dage, medmindre andet er skriftligt aftalt.

2.3 Såfremt der i perioden mellem ordrebekræftelse, tilbud, bestilling og levering sker stigninger i råvarepriser, overenskomstbestemt arbejdsløn, skat, toldsatser, import- eller eksportafgif-ter, kurs- eller valutaforandringer eller andre forhold udenfor Selskabets kontrol, er Selska-bet berettiget til at forhøje prisen tilsvarende mod angivelse af årsagen til prisforhøjelsen.

2.4 I tilfælde af misligholdelse med betaling forbeholder Selskabet sig ret til:

2.4.1 at pålægge renter svarende til 2 % pr. påbegyndt måned,

2.4.2 at opkræve gebyr med DKK 100,00 per rykkerskrivelse, dog højest 3 rykkerskrivelser for samme faktura.

2.4.3 at tilbageholde øvrige Produkter, som er bestilt men ikke effektueret på det pågældende tidspunkt, indtil Kunden har betalt alle skyldige beløb inklusiv renter og omkostninger (tilba-geholdelsesret), og/eller

2.4.4 annullere alle udestående ordrer, som ikke er effektueret.

2.5 Kunden er ikke berettiget til at modregne eventuelle krav mod Selskabet i Selskabets faktu-raer.

2.6 Såfremt der er egenskaber ved det uforarbejdede produkt, som umuliggør en optimal forar-bejdning af det uforarbejdede produkt, er Selskabet berettiget til at afvise det uforarbejdede produkt. Kunden vil i dette tilfælde blive faktureret for det anvendte tidsforbrug. Selskabet vil normalt og om muligt kontakte Kunden med henblik på at finde en løsning herpå. Side 2 af 4

2.7 Efter ordren af Produktet er bekræftet, kan Kunden ikke afbestille Produktet.

 

3. LEVERING AF PRODUKTET OG RETUR

3.1 Produkterne bliver leveret ”EXW”, jfr. Incoterms 2010. Selskabet kan på vegne af Kunden arrangere transport af Produkterne på sædvanlige markedsvilkår. De samlede transportom-kostninger vil i så tilfælde blive faktureret Kunden. Forsikring af transport vil kun blive teg-net, såfremt en skriftlig begæring foreligger fra Kunden og er i givet fald Kundens omkost-ning.

3.2 Selskabet tager kun leverede Produkter retur efter forudgående aftale.

 

4. FORSINKELSE

4.1 Er Selskabet vidende om, at forsinkelse vil indtræffe, eller synes forsinkelse sandsynlig, skal dette uden ophold skriftligt meddeles Kunden. Årsagen til forsinkelsen skal angives, samt så vidt muligt hvornår tidspunkt for levering kan forventes at finde sted.

4.2 Medmindre forsinkelse med levering skyldes grov uagtsomhed hos Selskabet, udskydes leve-ringstidspunktet i det omfang det efter omstændighederne skønnes rimeligt. I øvrigt beretti-ger forsinket levering ikke Kunden til erstatning for eventuelt tab som følge af forsinkelsen.

4.3 Såfremt Kunden ikke leverer det aftalte Produkt rettidigt eller i øvrigt har forsinket forar-bejdningen af Produktet er Selskabet berettiget til at udskyde leveringstidspunktet med en efter omstændighederne rimelig frist.

 

5. REKLAMATION OG ANSVARSBEGRÆNSNING

5.1 Når Kunden har modtaget Produktet, er Kunden forpligtet til straks at undersøge Produktet.

5.2 Reklamation over Produktet skal ske skriftligt og straks, dog senest 14 dage efter levering. Ved senere reklamation har Kunden mistet sine rettigheder til at gøre mangelindsigelser gældende.

5.3 Der foreligger en mangel, hvis Selskabets Produkt er væsentligt ringere end de aftalte speci-fikationer. Der foreligger ikke en mangel, (a) hvis et Produkt ikke kan anvendes som forudsat af Kunden, hvis Produktet i væsentlighed lever op til den aftalte specifikation, (b) hvis der er tale om fejl eller problemer, som kan henføres til begivenheder, som Kunden bærer risikoen for, som f.eks. anvendelse foretaget af Kunden, ukorrekt opbevaring eller mangelfuld vedli-geholdelse (c) hvis Kunden i strid med produktdokumentation og/eller modtagne anbefalin-ger anvender Produktet sammen med andre produkter eller tilbehør på en måde, som påvir-ker dets funktion eller egenskaber, eller, (d) hvis Kunden ændrer eller foretager indgreb i Produktet uden Selskabets tilladelse.

5.4 Kunden er i videst muligt omfang forpligtet til at begrænse sit eventuelle tab.

5.5 Skulle et Produkt vise sig at lide af en mangel, som Selskabet er ansvarlig for, påtager Selska-bet sig efter eget valg enten at tilrette Produktet indenfor en rimelig frist eller at give et for-holdsmæssigt afslag i den aftalte pris. Kunden skal dække Selskabets eventuelle meromkost-ninger, hvis Produktet ikke er tilgængeligt i forbindelse med Selskabets eventuelle tilretning (afhjælpning) heraf. Side 3 af 4

5.6 Ingen af parterne skal være ansvarlig overfor den anden part for indirekte tab og følgeska-der, såsom handelstab, driftstab, tabt fortjeneste og lignende økonomiske tab.

5.7 Selskabet skal derudover ikke være ansvarlig for skader på Produkter, som opstår under Selskabets opbevaring, bearbejdning og/eller behandling heraf.

5.8 Selskabets samlede erstatningsansvar er begrænset til kr. 10.000.000. Dog er ansvaret be-grænset til kr. 2.000.000 for så vidt angår forurening fra selskabets adresse. Selskabets even-tuelle ansvar ophører under alle omstændigheder 1 år fra leveringtidspunktet.

5.10 Selskabet kan ikke gøres ansvarlig for mangler ved leverancer eller forsinkelse fra tredje-mand.

 

6. FORDRINGSHAVERMORA

6.1 Dersom Kunden nægter at modtage Produktet på den aftalte dag, vil Produktet blive faktu-reret fuldt ud. Selskabet skal i den forbindelse opbevare Produktet for Kundens regning og risiko.

 

7. PRODUKTANSVAR

7.1 Selskabet skal ikke være ansvarlig for skader på Produkter, som opstår under Selskabets opbevaring, bearbejdning og/eller behandling heraf.

7.2 Selskabets samlede ansvar for skader på fast ejendom og/eller løsøre, som indtræder, me-dens Produktet er i Kundens besiddelse, er begrænset til kr. 10.000.000 for så vidt angår in-grediens- og/eller komponentskade, og er for så vidt angår Produkter, der er behandlet og/eller bearbejdet begrænset til kr. 2.000.000. Selskabets eventuelle ansvar ophører under alle omstændigheder 1 år fra leveringtidspunktet. Kunden er i videst muligt omfang forplig-tet til at begrænse sit eventuelle tab.

7.2 I tilfælde af personskade forårsaget af Produktet, er Selskabet ansvarlig i overensstemmelse med den til enhver tid gældende produktansvarslovs regler herom.

7.3 Selskabet er ikke ansvarlig for indirekte tab og følgeskader såsom ødelagt produktion, drifts-tab, tidstab, avancetab, tabt fortjeneste og rentetab.

7.4 Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatning i henhold til reglerne om produktansvar, skal denne part underrette den anden part herom.

7.5 Kunden er pligtig til at acceptere samme værneting, som behandler en eventuel produktan-svarssag mod Selskabet.

7.6 I den udstrækning Selskabet måtte blive pålagt produktansvar overfor tredjemand, er Kun-den forpligtet til at holde Selskabet skadesløs i samme omfang, som Selskabet ansvar er be-grænset i henhold til dette punkt 7. Side 4 af 4

 

8. FORCE MAJEURE M.V.

8.1 Selskabet er ikke ansvarlig for mangler eller forsinkelse forårsaget af krig, optøjer, borger-krig, statslig eller anden offentlig myndigheds intervention, brand, maskinskader, strejke, lockout, eksport og/eller import restriktioner, sabotagehandlinger, naturkatastrofer, valuta-restriktioner, beslaglæggelse, maskinsammenbrud, mangler ved leverancer fra underleve-randør eller forsinkelse fra underleverandør, brændstof eller andre grunde, hvorover Selska-bet ikke har kontrol og som forårsager forsinkelse eller forhindrer forarbejdning eller leve-ring af de(n) bestilte Produkt(er).

 

9. ANNULLERING AF ANDEN ÅRSAG, SIKKERHEDSSTILLELSE

9.1 Dersom Kunden går i betalingsstandsning, eller der indgives begæring om, at Kundens bo bliver taget under akkord- eller konkursbehandling, er Selskabet berettiget til at annullere både igangværende og fremtidige ordrer. Dersom Selskabet bliver bekendt med omstændig-heder, som giver anledning til at betvivle Kundens betalingsevne eller -villighed, kan Selska-bet kræve kontant forudbetaling eller sikkerhedsstillelse før udlevering af Produktet.

 

10. TAVSHEDSPLIGT

10.1 Der påhviler begge parter tavshedspligt overfor tredjemand vedrørende oplysninger om den anden parts forhold, der er en del af partens forretningshemmeligheder, eller i øvrigt ikke er beregnet til udlevering til tredjemand, herunder oplysninger om tekniske, kommercielle eller interne forhold.

 

11. LOVVALG OG VÆRNETING

11.1 Disse Generelle Betingelser skal fortolkes i henhold til dansk ret. Parterne har aftalt Retten i København som værneting, medmindre Selskabet foretrækker at anlægge sagen ved en an-den domstol.

Kunden accepterer hermed ovenstående Generelle Betingelser:

Sted:

Dato:

Titel:

For Kunden:

_______________________